Handelsbetingelser

Opdateret d. 28.02.2022

 

Hvilken rolle spiller Spis i Byen?
Spis i Byen er udelukkende formidler af de kampagner, der bliver udbudt på hjemmesiden. Det er samarbejdspartneren, og ikke Spis i Byen, som leverer de varer eller tjenesteydelser, som værdibeviset giver adgang til. Samarbejdspartneren er ansvarlig for aftalens opfyldelse og er forbrugerens egentlige aftalepart. Spis i Byen er derfor ikke erstatningsansvarlig for skader, økonomisk tab eller fejl og mangler i forbindelse med en given kampagne. Alle spørgsmål vedrørende reklamation mv. skal rettes direkte til den enkelte forhandler. Du eller modtageren af et Spis i Byen-værdibevis kan derfor også kun rette et eventuelt erstatningskrav mod forhandleren af den specifikke kampagne. 
Hvordan får jeg besked om Spis i Byen daglige kampagner?
Hvis du ønsker at modtage et nyhedsbrev med informationer om dagens Spis i Byen-kampagner, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet på spisibyen.dk. Du modtager nyhedsbrevet på den mail-adresse, som du indtaster ved tilmeldingen. Antallet af nyhedsbreve varierer afhængigt af, hvor mange gode tilbud vi har på sitet.
Hvornår hører jeg ellers fra Spis i Byen?
Som en del af vores service på Spis i Byen vil du opleve, at vi lejlighedsvis udsender servicemails. Du vil modtage en servicemail, hvis der opstår ændringer i en kampagne, som du har købt et værdibevis til. Et eksempel på en servicemail kan være, hvis du har lagt varer i din kurv og derefter glemt at trykke på købsknappen. Eller det kan være hilsner eller invitationer til at deltage i on- eller offline aktiviteter. Hos Spis i Byen ønsker vi nemlig at yde den bedst mulige service, så vores medlemmer får den bedst mulige oplevelse.
Hvem kan købe et Spis i Byen-værdibevis?
Du skal mindst være 18 år for at købe et Spis i Byen-værdibevis. Når du køber et værdibevis, bekræfter du også, at du er mindst 18 år. Vi forbeholder os retten til at afvise kunder under 18 år. 
Hvem skriver teksterne?
Alle kampagner på spisibyen.dk er beskrevet ud fra Spis i Byen-skribenternes personlige erfaringer og/eller på baggrund af de informationer, der er oplyst fra den enkelte partner. Hvis din oplevelse ikke svarer til skribentens beskrivelse, er du meget velkommen til at gøre os opmærksom på dette. 
Hvem bestemmer priserne?
Alle priser bliver fastsat efter aftale med den pågældende forhandler. Priserne er vejledende udsalgspriser i danske kroner (DKK) inklusiv moms – i det omfang der er tale om momspligtige ydelser. 
Hvilke gebyrer er der?
Til sidst i købsprocessen tillægges der et kortgebyr såfremt kortet er et virksomhedskort eller kortet er udstedt udenfor EEA (European Economic Area), der dækker omkostninger til håndtering af betalingen. Kortgebyrets størrelse varierer efter det betalingskort, du anvender. Spis i Byen refunderer ikke kortgebyret ved annullering, kreditering eller refundering af din ordre.
Hvordan betaler jeg?
Du kan enten betale med betalingskort, eller via MobilePay. Spis i Byen tager imod følgende betalingskort: Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard og Mastercard Maestro. Ønsker du at betale med MobilePay, kræver det, at du har app’en installeret på din telefon. Vælger du at betale med MobilePay under købsprocessen, vil du modtage en anmodning, som du skal godkende. 
Hvis du køber for 225 kr eller derover, vil du bliver guidet over til NEM-ID for at gennemføre købet. Dette er en To-faktor-godkendelse, der er med til at sikre dig som kunde.

Hvad menes der med "Gem Betalingskort"?
Du kan vælge at registrere dit betalingskort under “Mit Spis i Byen”, således at du fremover kan shoppe med kun et enkelt klik. Det er 100% risikofrit at gemme dit betalingskort. Dine kortooplysninger bliver håndteret af vores betalingsgateway, som har det højeste sikkerhedsniveau inden for online betalingsløsninger. Spis i Byen har således ikke adgang til dine kontoplysninger. 
Hvornår bliver pengene trukket?
Hvis du har købt et værdibevis til en kampagne, vil beløbet blive trukket, så snart værdibeviset udstedes og sendes til dig. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt. Du kan altid finde dit værdibevis på din Spis i Byen-profil under “Mit Spis i Byen - mine værdibeviser” samt se kvitteringen for dit køb under ”Ordrehistorik”. 

Hvem bestemmer varigheden for en Spis i Byen-kampagne?
 Spis i Byen bestemmer i samarbejde med den enkelte forhandler, hvor længe en kampagne skal vare. En kampagnes varighed strækker sig typisk over 1-14 dage. I denne periode er kampagnen online, og du har mulighed for at købe et værdibevis. Værdibeviset har en fastsat indløsningsperiode, hvor det kan benyttes. Værdibevisets udløbsdato vil altid fremgå af selve værdibeviset samt i kampagnen. Værdibeviset kan kun benyttes inden for den oplyste indløsningsperiode. Spis i Byen forbeholder sig retten til at forlænge en kampagnes varighed og indløsningsperiode. 
Hvornår får jeg mit værdibevis?
Når du har gennemført et køb, vil du umiddelbart efter modtage en bekræftelsesmail, som indeholder et bestillingsnummer til din ordre. Du modtager selve værdibeviset umiddelbart efter dit køb på spisibyen.dk. Værdibeviset vil blive sendt indenfor 2 timer til din e-mail – her vil dit referencenummer også fremgå. Du kan typisk først gøre brug af dit værdibevis, når du har modtaget selve værdibeviset inklusiv referencenummer.
Hvad hvis jeg indtaster forkerte oplysninger?
Hvis du kommer til at indtaste forkerte oplysninger under dit køb (f.eks. forkert adresse, e-mail eller dato), så kontakt vores kundeservice hurtigst muligt efter det gennemførte køb. I de fleste tilfælde er det dog ikke muligt at ændre i ordreoplysningerne, og derfor er vi typisk nødsaget til at annullere dit køb. Vi henviser dog til vores almene handelsbetingelser, da det er dit eget ansvar som kunde at sørge for at opgive de korrekte oplysninger. Vi kan ikke annullere køb af events, så husk altid at tjekke, at dato, tidspunkt og antal er korrekt. Se mere under “Kan jeg fortryde mit køb af værdibevis til et event?”. 
Hvad er min fortrydelsesret for værdibeviser?
Din fortrydelsesret udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dit værdibevis. Hvis du skal gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden for de 14 dage give Spis i Byen besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Det kan du gøre ved at skrive til: service@spisibyen.dk, eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Inden for de første 14 dage kan du få dine penge retur på dit kort. 

Hvad er min reklamationsret – værdibeviser 
Opstår der fejl ved den tjenesteydelse, du har fået udført, skal du gøre dette gældende over for den af Spis i Byen partnere, hvor tilbuddet er indløst. Købelovens mangelregler finder anvendelse på køb af varer hos samarbejdspartneren, herunder 2 års reklamationsfrist. Det betyder, at reglerne i købeloven gælder, og at det er den af Spis i Byen partnere, hvor tilbuddet er indløst, der hæfter for reklamationen. Husk, at du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det sket inden for rimelig tid. 
Hvad hvis der er noget galt med mit værdibevis?
Opstår der fejl eller problemer med dit værdibevis eller indløsningen af dit værdibevis, vil Spis i Byen hjælpe dig med at finde en løsning. Du kan i sådanne tilfælde kontakte os på: service@spisibyen.dk. Spis i Byen kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle omkostninger i forbindelse med brugen af et værdibevis (eks. transport, parkering, ekstra retter til en menu, yderligere tilkøb af service ud over værdibeviset). 
Hvornår kan jeg ikke få krediteret mit værdibevis?
Du kan ikke kreditere dit køb, hvis du har indløst og benyttet dit værdibevis. Spis i Byen værdibeviser og købsbetingelser er udarbejdet i overensstemmelse med og omfattet af dansk ret. Spis i Byen henviser generelt til dansk rets almindelige aftale- og køberetlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb. Du kan desuden ikke få krediteret et forældet værdibevis. Et værdibevis bliver betragtet som forældet fra værdibevisets udløbsdato – medmindre andet er anført på selve værdibeviset. Udløbsdatoen vil altid fremgå af værdibeviset. 
Hvad hvis jeg fortryder mit køb - inden for 14 dage?
Du har som udgangspunkt altid 14 dages returret på dit Spis i Byen-værdibevis, hvis ikke at andet er oplyst under ”Det med småt”. Det vil sige, at du kan få det fulde beløb retur på dit kreditkort, hvis du indenfor 14 dage efter købet selv sørger for at kontakte Spis i Byen kundeservice, hvor du tydeligt gør os opmærksom på, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret.  Beløbet bliver altid sat ind på samme konto, som pengene oprindeligt har været trukket fra. 

Hvor kan jeg indløse mit gavekort?
Hvis du har modtaget et gavekort, kan du indløse det på spisibyen.dk til at købe værdibeviser for. 
Hvad hvis jeg ikke ønsker at bruge mit gavekort?
Hvis du ikke ønsker at bruge dit gavekort, har du som udgangspunkt altid 14 dages returret. Det vil sige, at det fulde beløb kan blive refunderet, hvis du inden for 14 dage efter købet af gavekortet kontakter Spis i Byen kundeservice. Af sikkerhedsmæssige årsager vil beløbet altid blive ført tilbage til køberens/giverens kreditkort. 
Hvor længe kan jeg indløse mit gavekort?
Du kan indløse dit gavekort på spisibyen.dk eller sætte pengene ind på din Spis i Byen-konto i op til 2 år efter købsdatoen. 

Hvad hvis forhandleren vil forlænge mit værdibevis?
Niche frasiger sig ethvert ansvar for specialaftaler, der er indgået med en given forhandler, og som går ud over Spis i Byen generelle handelsbetingelser samt betingelserne i en given kampagne. Laver du derfor en specialaftale med en forhandler, som overskrider den fastsatte indløsningsperiode eller lignende, kan Spis i Byen ikke længere holdes ansvarlig. 
Hvad hvis der opstår problemer i forbindelse med købet?
Hvis du oplever problemer i forbindelse med et køb foretaget via spisibyen.dk, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på mail service@spisibyen.dk. HUSK at henvende dig i rette tid, dvs. inden for den udløbsdato, der fremgår af værdibeviset. 
Hvem håndterer mine oplysninger? For at du kan oprette en brugerprofil, har vi brug for følgende oplysninger: Navn og e-mailadresse. For at kunne levere varer til dig registrerer vi dit navn, din e-mail, din adresse, dit telefonnummer og oplysninger om dit køb. Disse oplysninger opbevares, indtil din brugerprofil gøres inaktiv. Når du angiver din e-mail og dit telefonnummer i forbindelse med dit køb på Spis i Byen, accepterer du, at Spis i Byen må videregive disse oplysninger til partneren, så denne har mulighed for at sende dig informationer om levering af din vare.  event. Niche samarbejder med andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge disse til egne formål. Vi samarbejder med databehandlere i EU, samt i lande der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Derudover videregives eller sælges oplysninger afgivet på www.spisibyen.dk på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Ansatte hos Spis i Byen DK ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Som registreret hos Spis i Byen DK ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Spis i Byen DK ApS via e-mail til: service@spisibyen.dk. Du kan desuden se og ændre dine data under ”Min Profil” på spisibyen.dk. De oplysninger, som Spis i Byen ApS registrerer, er reguleret af “Lov om behandling af personoplysninger”. Spis i Byen ApS er dataansvarlig, mens Datatilsynet fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven bliver overholdt. Du kan finde loven i sin helhed og læse om datatilsynet på: www.datatilsynet.dk. 
Hvad bruger Spis i Byen cookies til?
 Spis i Byen anvender cookies til at forbedre brugeroplevelsen på spisibyen.dk og til den fortsatte udvikling af hjemmesiden. Spis i Byen følger lovgivningen for brug af cookies. Ønsker du yderligere information, kan du læse vores cookiepolitik her
Hvad hvis spisibyen.dk ikke er tilgængelig?
Vi bestræber os på, at hjemmesiden altid er tilgængelig, og at alting kører fejlfrit. Desværre kan vi ikke garantere, at siden til enhver tid er i fuld funktion og i øvrigt fungerer fejlfrit. Spis i Byen kan ikke drages til ansvar for eventuelle følger pga. brug af hjemmesiden som eksempelvis tab af data. Du er selv ansvarlig for at have det tekniske udstyr og den software, som det kræver at benytte hjemmesiden – herunder internetadgang, browser m.m. Spis i Byen fraskriver sig derfor ansvaret for eventuelle tab, som er forårsaget af, at du har anvendt hjemmesiden uden at følge de tekniske kravsspecifikationer og supplerende vejledninger. 
Hvem afgør eventuelle uenigheder? En eventuel tvist mellem dig og Spis i Byen bliver afgjort efter dansk ret. Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til service@spisibyen.dk.Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, naevneneshus.dk. Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: https://ec.europa.eu/odr 
 
KONTAKTOPLYSNINGER
Spis i Byen ApS
Trommesalen 5, 1. sal
1614 København V

CVR nummer: 32780709
service@spisibyen.dk